Under overfladen

Handlingen i filmen kort fortalt:

“Festen” er en film, hvor handlingen er bygget op omkring konfrontationen af det seksuelle misbrug. I store træk handler den om den unge mand Christian, der til sin fars 60-års fødselsdag i sin tale fortæller om faderens overgreb på ham selv og tvillingsøsteren Linda.

Det medfører undren, forvirring og vantro hos de tilstedeværende, også hos faderen. Søsteren Helene rejser sig kort efter op og siger, at Christians ord skal man ikke tage alvorligt.

Christian fremfører sandheden igen ved at udbringe en skål for for den mand, der dræbte hans tvillingsøster, for manden, der er en morder, – hans far. Der går en bølge af chock gennem lokalet, og alle er tilsyneladende pinligt berørte. Toastmasteren foreslår en rygepause. Faderen bruger pausen til at foreholde Christian, at han altid har været en forkvaklet sjæl, som altid har været optaget af sig selv og sit syge sind. Moderen ønsker ikke at se Christian mere, men faderen synes, at Christian skal blive siddende og mærke, hvordan det føles at spytte sin familie i ansigtet.

Ved hovedretten rejser moderen sig op og holder en glødende tale for faderen. Hun fremfører, at Christian som barn havde en livlig fantasi og havde svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. At Christian finder på denne historie er for meget, og hun forlanger, at han skal rejse sig op og give faderen en undskyldning. Efter en lang, pinlig tavshed rejser Christian sig op og siger undskyld, fordi moderen engang kom ind på kontoret og så, hvad det foregik og undskyld for, at hun blot gik.

Lillebroderen Michael, en onkel og nogle andre gæster bliver så rasende over, at han bliver ved med sit vås, at de med magt smider Christian på porten. Christian vender straks tilbage for at fortsætte sin tale og de samme folk hiver ham ud igen. Denne gang bliver han tævet og bundet fast til et træ i skoven. Han skal i hvert fald ikke ind igen og forstyrre selskabet med grimme hemmeligheder.

Ved en tilfældighed dukker et afskedbrev op fra Linda, tvillingsøsteren, der kort forinden festen begik selvmord. Alle i lokalet tror, at det er et festligt og sjovt brev og aner ikke, at det er Lindas afskedsbrev. Brevet bliver læst op og så kommer sandheden frem. Hun kunne ikke klare mere, fordi faderens overgreb også opsøgte hende i nattens mareridt. Hun måtte væk. Bagefter forsøger faderen at glatte ud ved at foreslå, at glassene bliver fyldt op, så man kan skåle. Alle er naglet fast til deres pladser, ingen foretager sig noget og ingen siger noget, ingen løfter glas for at skåle. Christian der under oplæsningen af brevet kom tilbage til selskabet, spørger til sidst sin fader hvorfor han gjorde det. “I var ikke mere værd” siger faderen hadefuldt. Han forlader selskabet efterfulgt af moderen.

Senere bliver lillebroderen Michael så fortvilvlet og fyldt af raseri, at han overfalder faderen og slår ham fordærvet.

Næste morgen samles alle gæsterne til morgenbord. Faderen og moderen kommer også til. Faderen rejser sig op og holder en tale, hvori han vedgår, at han har handlet utilgivligt overfor sine børn. Han udtrykker forståelse for at det er sidste gang, han ser sine gæster. Han er fuldt ud klar over, at ingen ønsker at have mere med ham at gøre. Det er tydligt at han erkender sine handlinger og sin ugerning.

Da faderen er færdig med talen, beder Michael, den yngste søn, ham om at forlade lokalet så de kan få spist færdig. Faderen nikker og forlader selskabet som en udstødt, hvilket for ham er en helt naturlig konsekvens, af det der er sket.

Under overfladen

Mange seksuelt misbrugte har oplevet voldsomme reaktioner fra familiens side, når hemmeligheden blev brudt. Filmen “Festen” går under overfladen på en ganske almindelig familie. Konfrontationen sker og reaktionen udebliver ikke. På lærredet blændes der op for et drama. Et drama der er som hentet fra de misbrugtes verden. Hvad Christian oplevede i filmen, er vi mange, der har olevet udenfor lærredet. Sammen med Christian har vi i biografen været lammet, fortvivlet, grædt og til sidst jublet.

De seksuelt misbrugte

Denne film beskriver de misbrugtes virkelighed. Et incestoffer, der konfrontrerer sin familie med bardommens rædsler står ofte over for de reaktionsfaser, som filmen viser. Disse faser er: a) forvirring/vantro b) benægtelse c) skyld d) utroværdighed e) vrede f) udstødelse.

Forvirring/Vantro

At fortælle familien om krænkelserne medfører i første omgang forvirring og undren. Hele familiens billede af krænkeren bliver ændret totalt, og familien skal se den misbrugte, krænkeren, samt familiens “ære” fra en ny synsvinkel. Det er for krævende og ofte står man af, og lader som om ordene aldrig er blevet sagt. Alt bliver ved det gamle. I filmen fortsatte festen, som om Christian aldrig havde konfronteret slægten med de seksuelle overgreb.

Benægtelse

En krænker, der bliver konfronteret med det hemmeligholdte, lader ofte som om han ikke aner, hvad der tales om. Faktisk kan han i al sin uskyldighed få ondt af, at offeret er så syg, at hun kommer med disse vanvidshistorier. Offeret er psykisk syg og må hjælpes, kan han hævde. Ofte oplever offeret, at søskende benægter, at overgreb har fundet sted i familien, så den person, der viser mod til opgør, bliver ladt i stikken uden opbakning. I filmen kendte Helene sandheden om overgrebene, alligevel rejser hun sig op og siger, at man ikke skal regne med broderens ord, det er ikke rigtigt, og hun skulle være den første til at vide det. Hun er parat til at ofre sin broder for at bevare billedet af den gode far. Utallige overgrebsofre har oplevet lignende situationer.

Skyld

Ofte er det sådan at et offer, der konfronterer familien om overgrebene får skyld for at knuse familien. Man får foreholdt alle de fejl, man har begået op gennem årene. Når man er i besiddelse af så mange fiaskoer og dumheder, har man ingen ret til at komme frem med en så tåbelig historie. Det bliver påpeget at man er egoistisk, hensynsløs, hævngerrig mv. Nogle får også at vide, at hvis de ikke tier, kan de forvolde svagelige familiemedlemmers død. Bliver nogle syge er det offerets skyld og ansvar. I Christians tilfælde får han at vide af sin far, at han kaster spot på den famlie der altid har villet ham det godt, og at han spytter sin familie i ansigtet. Det er Christian der er familiens ødelægger og syndebuk i denne situation. Faderen er stadig uskyldsren.

Utroværdighed

I filmen rejser moderen sig op og taler for faderen. Hun fortæller om Christians store fantasi som barn, og at han digtede utallige historier op. På en varm og tilgivende måde beretter hun om Christian, der ikke kunne skelne mellem virkelighed og fantasi, og hun nævner også eksemler. Hun gør ham utroværdig, dette til trods for, at hun kender sandheden. Mange incestofre har oplevet mødre, der stillede spørgsmåltegn ved ofrets troværdighed. At blive valgt fra til fordel for krænkeren og stemplet som forkert og utroværdig af moderen har været mange ofres lod. Et ubæreligt svigt. Christian i filmen blev allerede som barn svigtet af sin mor, og nu som voksen bliver han igen svigtet. Han er igen følelsesmæssig og psykisk forladt af sin mor.

Vrede

Et incestoffer, der fastholder, at det hun har fortalt er sandt, vil møde vrede fra familien. Familien har måske forsøgt på at få offeret til at trække i land igen eller gøre det sagte til løgn. Men stædigheden står fast. Herved går det op for familien, at historien kan komme ud blandt andre, så familien kan tabe ansigt. Maskerne vil falde, og billede af den gode kernefamilie vil blive slået itu. Familien ønsker ikke dette og betragter derfor med vrede ofret som en farlig person, der ødelægger slægten med sine løgnehistorier. I stedet for at sætte spørgsmålstegn ved krænkeren vendes raseriet mod offeret, som er i færd med at puffe krænkeren ned af pidestalen og som med sin fremfærd våger at sætte spørgsmålstegn ved barndommens lykke og kernefamiliens fuldkommenhed. I filmen bliver lillebroderen rasende på Christian og påstår, at han er for langt ude. Vreden bliver så stor at Christian bliver smidt ud af huset.

Udstødelse

Mange, der er gået til familien for at fortælle om de traumatiske oplevelser, har istedet for at blive mødt med forståelse, oplevet trussel om udstødelse. Den totale ensomhed uden slægtninge er så fortvivlende og angstskabende, at der er set eksempler på incestofre, der trækker beskyldningerne i land igen. At leve forladt og svigtet udenfor familien og ude i kulden gør så ondt, at ofret er villigt til alt for at få del i fællesskabet og komme ind i varmen igen. I filmen stødte moderen Christian ud både i tale og i handling. Knægten blev gal og sagde nogle sandheder hvilket medførte, at han blev udstødt af slægtens midte. For at ungå risikoen for at han ville forstyrre festen med flere uhyrligheder, blev han bundet fast til et træ ude i skoven. Sandheden medførte en ydmygende udstødelse.

Filmens verden

De fleste seksuelt misbrugte oplever de overnævnte faser i forbindelse med konfrontation. Gud ske lov skånes flere og flere nu for selve udstødelsen (de går selv). Hvis krænker nægter, og ingen søskende eller mor er villig til at støtte sandheden, står ofret tilbage som svigtet, utroværdig, hævngerrig osv.. I filmen vender historien 180 grader. Den døde tvilligsøsters afskedsbrev bliver helt tilfældig lagt frem som om det er en hilsen, der skal læses op til festdeltagerne. Brevet bliver læst op og alt, hvad der står understøtter Christians ord. Det er som om en engel er gået igennem lokalet. Nu går det op for alle at Christian fortalte sandheden, og at de sidder til bords med en krænker. Sandheden lammer. Det er en oprejsning af rang han får her. Fra at være løgneren, den forkerte, den utroværdige, bliver han sandhedstaleren.

Krænkers ansvar

Den seksuelt misbrugte har fortjent at få den oprejsning, at krænkeren vedgår sine handlinger og påtager sig det fulde ansvar. En beklagelse og undskyldning er heller ikke af vejen. Det er sjældent, at et offer oplever dette og når det sker, forløses en tung byrde og offret bliver sat fri til at begive sig ud i livet. Dette fantastiske sker i filmen, hvor faderen vedgår, at han har opført sig utilgiveligt overfor sine børn. Christian bliver frigjort fra fortidens skygge og er nu parat til at fri til den pige han holder af. Livet kan nu leves.

Virkeligheden

Virkeligheden er hård. Den indeholder ikke breve, der dukker op som et mirakel, eller en krænker der indrømmer sin skyld. Trods det er det netop det, der gør filmen så herligt for os seksuelt misbrugte. Endelig oplever vi, at sandheden kommer for en dag og retfærdigheden sejrer. Når filmen kommer på video, vil jeg se den igen. Gang på gang vil jeg se det afsnit, hvor Christians far vedgår, at han har begået overgrebene. Så vil jeg fælde en tåre og glæde mig over, at der findes seksuelt misbrugte der får denne befriende velgørende, velsignende oplevelse. bb