Mit barn blev misbrugt af min far

Jeg er blevet opfordret om jeg ville beskrive mine oplevelser – handlinger overfor min datter, i de sekunder og minutter hun kom og fortalte, om min egen fars gentagne overgreb på hende.

Det er meget svært for mig at genopleve og beskrive det. Men kan det påvirke andre mødre, til at tro deres børn i samme sekund de viser en antydning, eller et spinkelt forsøg på at fortælle noget i den retning, – at åbne alle kanaler for at lytte. Hjælpe dette barn i nogle frygtelige ensomme stunder med skyldfølelse – dårligt selvværd destruktive tanker og meget mere. At befri dette misbrugte barn for disse tunge ting og give barnet mulighed for at leve et normalt voksenliv.

Jeg kan bebrejde mig selv at jeg ikke kunne se tegn eller lignende, før hun selv kom og fortalte om det da det havde stået på i to år. Måske var det fordi min far stod for det “rigtige” -mine grundelementer for ærlighed og næstekærlighed. Hvordan kunne han snyde mig, hvordan kunne han udnytte det bedste i mit liv? Mit barn.-

 

Min datter har altid været på ferie hos mine forældre fra hun var helt lille og de havde altid været “Rigtige” besteforældre. En påske hvor min datter var 15 år skulle hun igen holde nogle feriedage hos dem. Jeg blev pludselig ringet op at min far var indlagt på sygehuset og at det var alvorligt. Min mand hentede vores pige hjem og om aften vi den triste medelese at min fader var død. Jeg elskede min far så min verden brød nesten sammen.

Næste dag ved middagstid kom min datter og ville fortælle mig noget. Jeg lyttede stille og roligt, og fra en dyb sorg – væltede nu en kæmpe vrede og enorm fortvivlese samt en stærk ømhedsfølelse for mit barn. Hvad skulle jeg gøre andet end at tro hende et hundrede procent Jeg måtte redde hende ud af dette dilemma, trøste hende, forstå hende og lytte til hende. Jeg måtte løfte skyldbyrden fra hende, og give hende trygheden tilbage. Min pige troede at hun var skyld i dødsfaldet, da morfar blev dårligt medens overgrebet stod på.

Dette er meget svært og nu tyve år efter fatter jeg ikke at han kunne gøre det. Kan jeg nogensinde tilgive min far at han misbrugte mit barn? Det kan jo aldrig være ugjort i min datters sind. Jeg tabte min far og jeg mistede tilliden, men for mig var det vigtigst at støtte og redde min datter.

I dag har jeg en voksen datter som har fine livsværdier og som er glad og harmonisk på trods af de overgreb der fandt sted i hendes mest følelsesmæssige alder.